+45 40 88 88 29 lise@verbesser.dk

Handelsbetingelser for aftaler mellem Verbesser ApS og virksomheder

Verbesser ApS
Kjærs Mølle Vej 16
9000 Aalborg
CVR-nr.: 35875611
Mail: lise@verbesser.dk 

  1. Anvendelse
    Handelsbetingelserne er gældende for alle aftaler indgået mellem Verbesser ApS (Verbesser) og erhvervskunder, offentlige institutioner eller andre med registreret CVR-nr. (kunden) i forbindelse med køb af medlemskab af et eller flere netværk, indgåelse af samarbejdsaftaler, booking af foredrag eller oplæg samt booking af workshop.

Handelsbetingelserne gælder ikke for indgåelse mellem Verbesser og private forbrugere. 

  1. Aftaler mellem virksomheden og Verbesser
    Dette afsnit regulerer de aftaler der indgås mellem kunden og Verbesser.

    2.1 Medlemskab af netværk
    Tilmelding til et eller flere af vores netværk er bindende, når den er bekræftet og kunden har modtaget velkomstmail, der indeholder gældende handelsbetingelser. Efter modtagelse af velkomstmail, modtager kunden en mail med betalingsbetingelser, jf. Punkt 3.
    Tilmelding er bindende for 12 måneder løbende fra dato for ordrebekræftelse, og fortsætter automatisk, medmindre kunden opsiger senest 30 dage inden udløb af det nuværende medlemskab.
    Der vil blive udsendt en mail med påmindelse forud for dette med informationer om fornyelse af medlemskab. 

 2.1.1.Medlemskab af netværk inkluderer: 

  • Nibe Netværket
    • 11 møder med din netværksgruppe
    • Mulighed for at møde kendte og nye lokale netværkskontakter
    • Ny viden fra inspirerende oplægsholdere
    • Der vil være morgenmad til møderne
  • Netværket NEXT
    • Et møde i de enkelte netværksgrupper en gang om måneden i tidsrummet 17:30 – 20:30 ved Syndikatet, Møllegade 11 A, 9000 Aalborg. Ved ændring af lokation vil det fremgå i appen og i kalenderen
    • Mulighed for møder på tværs af netværksgrupper 
    • Facilitering af møderne sker af Lise Nordklitgaard, eller anden netværksfacilitator
    • Besøg fra eksterne oplægsholdere efter behov og ønske fra medlemmerne
    • Drøftelse af emner og tematikker med afsæt i medlemmernes behov og ønsker
    • Der vil være en sandwich eller lignende til møderne. 
  • AI Connect
    • 6 møder årligt med en varighed på 3 timer
    • Sparring og vidensdeling om brugen af AI
    • Oplæg fra eksterne aktører der præsenterer nyeste viden om brugen af AI i en forretningsmæssig sammenhæng.
  • Jammerbugt Iværksætternetværk
    • 6 møder årligt med en varighed på 3 timer
    • Facilitering af møderne sker af Lise Nordklitgaard, eller anden netværksfacilitator
    • Drøftelse af emner og tematikker med afsæt i medlemmernes behov og ønsker
  • Sparekassen Danmark ErhvervsNetværk Jammerbugt
    • Et møde i de enkelte netværksgrupper en gang om måneden i tidsrummet i tidsrummet 7:30 – 9:00, der afholdes på forskellige lokationer i Jammerbugt kommune
    • Større fællesarrangementer 6 – 8 gange årligt for alle medlemmer, med fokus på det faglige og sociale
    • Der vil være morgenmad til møderne

 2.1.2. Praktiske forhold, ansvar, rettigheder og fortroligheder ved deltagelse i netværk samt brug af Verbessers app

Dette afsnit indeholder praktiske forhold ved deltagelse i netværksmøder og brug af app, Verbessers ansvar, rettigheder og forpligtelser samt gældende regler for medlemmernes adfærd ved netværksmøder og brug af app.

Praktiske forhold ved deltagelse i netværksmøder: 

Tid og sted for afholdelse af møder vil fremgå i Verbesser App

På møder med spisning skal kunden oplyse eventuelle allergier senest dagen før. Tilmelding er påkrævet til møder med spisning, af hensyn til forplejning. 

Verbesser stiller borde, udstyr og lignende til rådighed ved alle netværksmøder, der afholdes i lokaler booket af Verbesser. 

Ved afholdelse af netværksmøder eksternt, hos medlemmer af netværk eller samarbejdspartnere stilles dette til rådighed af eksterne vært, medlem eller samarbejdspartner efter aftale med Verbesser. 

Ansvar ved deltagelse i netværksmøder: 

Verbesser er ikke ansvarlig for eventuelle konsekvenser af deltagernes anvendelse af det faglige indhold der gives fra Verbesser, eller deltagende oplægsholdere. Anbefalinger og information gives på et generelt grundlag, og er ikke udtryk for individuel rådgivning.

Verbesser er ikke ansvarlig for medlemmers ageren og evt. overtrædelse af gældende regler ved deltagelse i netværk, som f.eks. overtrædelse af persondataforordningen og markedsføringsloven eller lignende. 

Rettigheder og fortrolighed: 

Materialer og andet indhold der produceres og distribueres af Verbesser eller medlemmer af netværket på netværksmøder, eller i appen, må ikke kopieres, optages, distribueres, videredeles eller genbruges uden tilladelse fra Verbesser eller medlemmet. 

Materialer og andet indhold der produceres og distribueres af oplægsholdere, på netværksmøder må ikke kopieres, optages, distribueres, videredeles eller genbruges uden tilladelse fra oplægsholderen.

De enkelte deltagere på netværksmøder opfordres til ikke at dele fortrolige forretningshemmeligheder. Verbesser er ikke ansvarlig for den viden medlemmer vælger at dele på netværksmøder.

Alle er på netværksmøder forpligtet til at agere loyalt i forhold til Verbesser og de enkelte medlemmer og deres virksomhed, herunder respektere forskellige holdninger til emner, diskutere konstruktivt og fremme et positivt miljø. Der forventes en gensidig tillid og fortrolighed til og imellem de enkelte medlemmer og eksterne deltagere.  

Generelt om brug af app:

Ovenstående gælder tilsvarende ved brug af Verbesser appen. 

Verbesser indestår ikke for de oplysninger det enkelte medlem vælger at dele i appen, eller den enkelte brugers generelle adfærd og eventuelle tilsidesættelse af ovenstående. 

Misligholdelse af afsnit 2.1.1

Grov eller gentagen tilsidesættelse af ovenstående kan medføre eksklusion fra deltagelse i netværk hos Verbesser. I tilfælde af eksklusion vil medlemmet ikke få refunderet sin betaling for medlemskab. 

2.1.3 Afbud fra medlem

Medlemmer er ikke forpligtet til at melde afbud ved deltagelse i netværk, medmindre der er aftalt, at et møde i et netværk er med bindende tilmelding.

 

2.1.4 Afbud fra Verbesser

I det tilfælde, at Verbesser må aflyse et netværksmøde vil kunden straks blive informeret, og der vil blive fastsat en ny dato for afholdelse af mødet i det omfang det er muligt.  Kunden vil ikke få refunderet sin betaling ved enkelte afbud fra netværksmøder, uanset om kunden kan deltage i eventuelt erstatningsmøde eller ej. 

Aflyses der møder over et længere forløb – mere end 3 sammenhængende netværksmøder – vil kunden få refunderet en forholdsmæssig del af betalingen, svarende til antallet af aflyste møder.

    1. Booking af foredrag eller oplæg samt workshops
      Booking er bindende, når den er bekræftet og kunden har modtaget ordrebekræftelse, der indeholder gældende handelsbetingelser.
      Efter modtagelse af ordrebekræftelse, modtager kunden en mail med betalingsbetingelser, jf. punkt 3.

2.2.1.Afbud eller ændringer fra kunden

Det er muligt ved individuel aftale, og i det omfang det er muligt, at flytte en aftale til et andet tidspunkt. Forespørgsel for ændringer skal ske senest 14 dage før den aftalte dato. 

Ved afbud eller ændringer fra kunden skal der gives skriftlig meddelelse til mail lise@verbesser.dk.
Gives der ikke afbud på mail, vil kunden blive faktureret som var foredrag/oplæg/workshop afholdt.

2.2.1.1.Fakturering ved afbud

Ved afbud mellem 2 og 4 uger før afholdelse, faktureres kunden 20 % af beløbet på ordrebekræftelsen

Ved afbud mellem 48 timer og 2 uger før afholdelse, faktureres kunden 50 % af beløbet på ordrebekræftelsen

Ved afbud mindre end 48 timer før afholdelse, faktureres kunden 100 % af beløbet på ordrebekræftelsen

2.2.2. Afbud eller ændringer fra Verbesser

I det tilfælde at Verbesser må aflyse foredrag/oplæg/workshop, vil kunden straks blive informeret med henblik på at indgå en aftale om en ændring. Er dette ikke muligt vil kunden få refunderet det forudbetalte beløb. 

 2.2.3.Praktiske forhold, ansvar og rettigheder

Praktiske forhold: 

Kunden er ansvarlig for at stille nødvendigt udstyr og faciliteter til rådighed i henhold til de aftalte krav (fx projektor, lydanlæg, etc.), medmindre andet er aftalt.

Ansvar:

Oplægsholderen er ikke ansvarlig for eventuelle konsekvenser af deltagernes anvendelse af det faglige indhold. Anbefalinger og information gives på et generelt grundlag.

Rettigheder: 

Oplæggets indhold er udviklet specifikt til arrangementet og må ikke kopieres, optages, distribueres, videredeles eller genbruges uden skriftlig tilladelse fra oplægsholderen.

  1. Priser og betalingsbetingelser

Alle priser opgivet er uden moms

Prisen for medlemskab af netværk vil fremgå ved tilmelding, samt i informationer om fornyelse af medlemskab jf. 2.1

Priser for foredrag, oplæg og workshops er individuelle, og er baseret på det aftalte indhold, forventninger og tidsforbrug. Prisen vil blive oplyst i det tilbud der sendes til kunden forud for booking. 

 3.1 Betalingsbetingelser

Betalingsfrist er 8 dage efter modtagelse af mail med betalingsoplysninger. 

Ved medlemskab af netværk er det muligt at opdele betalingen. Opdeling sker på baggrund af individuelle aftaler, og skal oplyses samtidig med tilmelding. Opdeling ved fornyelse af medlemskab skal ske via mail, og er først aftalt når kunden modtager en bekræftelse herfor. 

3.2 Misligholdelse med betaling

Ved manglende eller forsinket betaling vil der blive opkrævet morarenter 30 dage efter betalingsfristen og frem til betaling sker, såvel som vil blive opkrævet et rykkergebyr på 100 kr. pr. rykker for forsinket betaling, jf. Renteloven. 

Manglende betaling kan medføre overgivelse til retlig inkasso, hvor der yderligere opkræves inkassoomkostninger. 

Ved manglende betaling forbeholder Verbesser sig retten til at ophæve aftalen med kunden. En ophævelse af aftalen kan medføre at Verbesser har ret til erstatning efter gældende regler. 

 

  1. Fortrydelse

Der gives ikke fortrydelses- eller returret for medlemskab af et eller flere netværk. 

Ved opdelt betaling skal det fulde beløb fortsat betales, selvom kunden ikke ønsker at fortsætte i netværk.

Ved fortrydelse af booking af foredrag eller oplæg samt workshops, gælder samme regler som ved afbud fra kunden, jf. afsnit 2.2.1

  1. Force majeure

I tilfælde af force majeure, i form af strejke, lockout, brand, oversvømmelse, krigstilstand, ind- og udførelsesforbud, myndigheders foranstaltninger, tyveri, hærværk, epidemier, pandemier eller lignende hændelser som Verbesser ikke har kontrol over, er Verbesser berettiget til at udskyde eller annullere netværksmøder, foredrag, oplæg eller workshops. I sådanne tilfælde kan kunden ikke få refunderet sin betaling, kræve erstatning eller fremsætte andre krav mod Verbesser, medmindre andet er aftalt. 

  1. Behandling af personoplysninger
    Her henvises til privatlivspolitik for Verbesser ApS, der findes her: https://www.verbesser.dk/privatlivspolitik/

     

     

  2. Ændringer
    Verbesser forbeholder sig retten til at ændre priser og handelsbetingelser når det er nødvendigt, herunder i tilfælde af lovændring, regulering eller praksis.
    Ændring i priser vil ikke få indflydelse på allerede indgåede aftaler.
     
  3. Værneting og lovvalg

Gældende handelsbetingelser, og aftaler indgået mellem kunden og Verbesser er underlagt dansk ret. Enhver tvist der måtte opstå mellem parterne skal i første omgang forsøges løst igennem forhandling eller mediation. Er dette ikke muligt, skal tvisten afgøres ved Aalborg Byret.

  1. Ikrafttrædelse

Handelsbetingelserne træder i kraft pr. marts 2025

 

 

 

Handelsbetingelser for aftaler mellem Verbesser ApS og private forbrugere

Verbesser ApS
Kjærs Mølle Vej 16
9000 Aalborg
CVR-nr.: 35875611
Mail: lise@verbesser.dk 

  1. Anvendelse

Handelsbetingelserne er gældende for alle aftaler indgået mellem Verbesser ApS (Verbesser) og private forbrugere (forbrugeren), i forbindelse med køb af deltagelse i workshop 

  1. Aftaler mellem forbrugeren og Verbesser

    2.1 Booking af workshop
    Booking er bindende, når den er bekræftet, og forbrugeren har modtaget ordrebekræftelse, der indeholder gældende handelsbetingelser. 

 2.2 Praktiske forhold, ansvar og rettigheder

Praktiske forhold: 
Verbesser stiller det nødvendige udstyr og de nødvendige faciliteter til rådighed i forbindelse med workshoppen.
Tid og sted for afholdelse af workshoppen vil fremgå ved tilmelding.

Ansvar og garanti:
Anbefalinger og informationer fra workshoppen gives på et generelt grundlag og udgør ikke individuel rådgivning.   
Deltagelse i workshoppen indebærer ingen garanti for job eller netværksforbindelser efterfølgende.

Rettigheder: 
Materialer og lignende, der udleveres eller anvendes ved workshoppen, må anvendes privat, men må ikke kopieres, optages, distribueres, videredeles eller genbruges i en kommerciel sammenhæng uden skriftlig tilladelse fra Verbesser.

 2.3 Afbud eller ændringer fra Verbesser
I det tilfælde at Verbesser må aflyse workshop, vil forbrugeren straks blive informeret med henblik på at indgå en aftale om en ændring. Er dette ikke muligt vil forbrugeren få refunderet sin betaling.

3. Priser og betalingsbetingelser
Alle priser inklusive moms.

3.1 Betalingsbetingelser
Der betales ved tilmelding.

4. Fortrydelse
Der er ingen fortrydelsesret ved booking af workshop med fastlagt tidspunkt, jf. forbrugeraftaleloven § 18 stk. 2 nr. 12)

5. Reklamation
Du har mulighed for at reklamere over workshoppen, hvis du skønner at den ikke lever op til det aftalte.
Ønsker du at reklamere, skal du gøre det snarest muligt og inden for rimelig tid ved at sende en mail til lise@verbesser.dk
Din reklamation skal indeholde en redegørelse for manglen ved workshoppen samt kvittering for køb. Verbesser vil behandle din reklamation hurtigst muligt, og vil give dig en skriftlig vurdering af, om din reklamation er berettiget.

6. Force majeure
I tilfælde af force majeure, i form af strejke, lockout, brand, oversvømmelse, krigstilstand, ind- og udførelsesforbud, myndigheders foranstaltninger, tyveri, hærværk, epidemier, pandemier eller lignende hændelser som Verbesser ikke har kontrol over, er Verbesser berettiget til at udskyde eller annullere netværksmøder, foredrag, oplæg eller workshops. Aflyses en workshop grundet force majeure, vil forbrugeren få sin betaling refunderet.

7. Behandling af personoplysninger
Ved tilmelding til workshoppen behandler vi personoplysninger.
Her henvises til privatlivspolitik for Verbesser ApS, der findes https://www.verbesser.dk/privatlivspolitik/

8. Ændringer
Verbesser forbeholder sig retten til at ændre handelsbetingelserne fremadrettet. Ændringer har dog ingen effekt på allerede indgåede aftaler uden forbrugerens samtykke

9. Værneting og lovvalg
Gældende handelsbetingelser underlagt dansk lovgivning for aftaler mellem erhvervsdrivende og forbrugere. Enhver tvist der måtte opstå mellem vil blive afgjort ved de danske domstole.

  1. Klage

Ønsker du at klage skal du henvende dig til: 

Verbesser ApS
Kjærs Mølle Vej 16
9000 Aalborg
CVR-nr.: 35875611
Mail: lise@verbesser.dk 

Du har også mulighed for at klage til Mæglingsteam for Forbrugerklager, der er en del af Nævnenes Hus. 
Kontaktoplysninger:
Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg
nh@naevneneshus.dk 

Læs evt. mere på www.naevneneshus.dk 

  1. Ikrafttrædelse

Handelsbetingelserne træder i kraft pr. 21.03. 2025