+45 40 15 15 67 netvaerk@verbesser.dk

Bliv klogere på netværk

– book en workshop eller et foredrag med Verbesser

Hos Verbesser ved vi, at netværk er en af de største katalysatorer for muligheder, vækst og arbejdsglæde. Du kommer langt med kompetencer og hårdt arbejde, men realiteten er, at netværk også spiller en markant rolle i både den enkeltes karrierevej samt virksomhedernes vækstpotentiale.

Book et foredrag og/eller workshop hos Verbesser, hvis I:

  • Ønsker indsigt i mulighederne ved at netværke.
  • Ønsker at arbejde med jeres forretningsmæssige strategier.
  • Ønsker at arbejde med jer selv som team.
  • Ønsker viden og kortlægning af netværksindsatser.
Lise Nordklitgaard - Foredragsholder i netværk

– Vi har haft fornøjelsen af en workshop med Lise fra Verbesser, hvor fokus var på vigtigheden af netværk både internt i vores ejendomsmæglerforretninger og på tværs af fem Nyboligforretninger. Vi var i gode hænder hos Lise – Niveauet var højt, og alt var grundigt forberedt og tilpasset vores behov, hvilket gjorde alt 100% relevant for os.

Lise formåede at kombinere teori, praktiske øvelser og åben dialog på en måde, der ikke kun har styrket vores samarbejde, men også åbnet vores øjne for de mange muligheder, stærke relationer kan skabe. Vi har fået værdifulde indsigter krydret med masser af grin, som er uundgåelige i Lises selskab, og vi føler os nu bedre rustet til at styrke vores netværk i praksis. En inspirerende og uforglemmelig dag – tak, Lise!

– Vi har benyttet Lise Nordklitgaard, Verbesser som mødefacilitator til workshops for forskellige grupper af ledige, der er tæt på arbejdsmarkedet. Temaet for workshopsene har alle været ”brug dit netværk til at fange dit nye job med – og synes du ikke at du har et netværk, så har du et alligevel, når dagen i dag er omme”

Lise har med vanlig begejstring og gejst givet masser af energi, smil og viden til de ledige, som vi positivt ved har gjort en stor forskel. Dels ved konkrete mundtlige tilbagemeldinger om at næste job var landet alene ved at aktivere sit netværk, dels ved at hver workshop har været rundet af med en survey borgerne har udfyldt, som viser os at der er positiv respons.

Lises på én gang nærværende, livlige, smilende, sjove og kontante stil kan vi mærke at vores ledige tager godt imod og føler sig komfortable i. Det betyder I tillæg at vi har et nyt referencepunkt at drøfte med borgerne ved efterfølgende samtaler og aktiviteter, de skal understøttes ud.

Stor anbefaling herfra – når ledige skal mødes anderledes og med resultater.

– Vi har haft fornøjelsen af Lise til at være facilitator for os i forbindelse med vores Erhvervscaféer. Det er altid en fornøjelse: Hendes humør – og ikke mindst grin – er meget smittende og med til at løfte stemningen på den rigtige gode måde. Samtidig er hun rigtig god til at få skabt dialog imellem de deltagende.

– Vi havde hyret Lise som oplægsholder på forløbet Grøn Fremtid, der er en opfølgning på Det Grønne Rejsehold. Lise gav de ledige kursister en velment peptalk og gennemgik forskellige strategier til at udvide og opdyrke sit personlige netværk.

Der var mange nye perspektiver, der virkelig fik åbnet øjnene hos deltagerne. Både for helt konkrete handlinger og for også at arbejde strategisk med sit netværk. Lise kom med rigtig god energi og gav værdifulde input til deltagernes videre jobsøgning 

Hvem er I?

– Få et oplæg, der er skræddersyet til jeres behov

Netværk er relevant i mange forskellige sammenhænge, og med min nordjyske beskedenhed og uprætentiøse titel som netværksekspert forstår jeg at formidle både korte og langsigtede fordele ved netværkdyrkelse til et hav af forskellige brancher.

Institutioner

Er I eksempelvis en gymnasial uddannelsesinstitution, vil det f.eks. være relevant at arbejde med netværk og mulighederne med LinkedIn som karriereværktøj for fremtiden. Alt forskning viser at netværk har stor betydning for fremtidig karrieremuligheder, og som institution er det jeres ansvar at klæde eleverne på i forhold til, hvad der venter dem på arbejdsmarkedet.

Jeg vil arrangere en netværksworkshop, der f.eks. vil fokusere på at hjælpe elever med at afdække kompetencer og dernæst give dem værktøjer til at sætte dem i spil på en måde, der i praksis vil give dem en konkurrencefordel i jobsøgningsprocesser.

Virksomheder

Er I en virksomhed, er det aktuelt at betragte netværk som en mere integreret del af jeres marketing- og/eller salgsstrategi. Jeg vil konkret kunne sætte jer ind i, hvordan netværk internt og eksternt kan udstyre jer med værktøjerne til at fremme virksomhedsinteresser.

Fordelene ved at tænke netværk ind i jeres virksomhed er mange:

  • Det kan bidrage til at give jer et stærkere sparringspotentiale internt som organisation.
  • Det kan give jer en konkurrencemæssig fordel i tiltrækningen af talenter og ansøgere.
  • Netværk kan også bruges som strategi til at anskaffe nye kunder.

Et foredrag og/eller netværksworkshop giver jer værdifuld indsigt i, hvordan netværk kan integreres som strategi til videre vækst.

Netværk siges at være den hurtigste vej til nye kunder, og med mit branchekendskab og mine erfaringer kan jeg kortlægge, hvordan I kan koordinere jeres indsatser mod lige netop det. 

Eksempel på program til workshop

– Få ny viden, der bruges med det samme

Netvaerket_Next
  • Introduktion til netværk generelt
  • Præsentation af cases, hvor netværk har haft direkte indflydelse på eksempelvis salg eller nye karrieremuligheder
  • Introduktion til aktiviteten ‘at netværke’
  • Præsentation af netværksværktøjer – for eksempel med fokus på introverte og ekstroverte
  • Belysning af deltagernes kompetencer, styrker og svagheder
  • Indblik i, hvordan netværk kan bruges aktivt med gevinst – internt og eksternt i en virksomhed eller som arbejdsplan for studerende
  • LinkedIn som et redskab i strategi og kortlægning af netværksindsatser

Booking af workshop og foredrag

– Få et uforpligtende tilbud

Prisen på workshops og/eller foredrag varierer alt efter format. Tag fat i mig direkte via nedenstående kontaktoplysninger, og så kan vi aftale nærmere. Giv mig et uforpligtende kald, og så kan vi sammen diskutere, hvordan I får mest gevinst som virksomhed.

Ring eller skriv på: 
Tlf: 40 88 88 29
Mail: lise@verbesser.dk

Afbud eller aflysning
Ved afbud eller aflysning og refunderingen heraf henviser vi til vores handelsbetingelser, som er bindende.

Lise_Nordklitgaard

Mit navn er Lise Nordklitgaard

Jeg er netværksekspert og virksomhedsejer af Verbesser. Jeg faciliterer netværksmøder for over 150 medlemmer og underviser i strategisk netværk og videndeling i virksomheder, institutioner og individuelle sparringsforløb.
Jeg ser frem til at snakke meget mere netværk sammen med dig!